Webitall vokser ved køb

Den Esbjerg-baserede IT-virksomhed Webitall ApS har netop overtaget den Kolding-baserede virksomhed ProSEO Web. Webitall placerer sig herved som en af områdets stærkeste virksomheder indenfor webudvikling. Det er en del af virksomhedens vækststrategi at overtage relevante IT-virksomheder, hvis de passer ind i konceptet.

Jakob Lose, Direktør i Webitall udtaler: ”De ydelser som ProSEO tilbyder deres kunder passer rigtig godt ind i vores virksomhed. Ligesom os tilbyder ProSEO hjemmesideudvikling og synlighed på nettet. Derfor er jeg helt sikker på, at vores nye kunder vil finde sig godt til rette hos os”.

Webitall er et webudviklerhus som har speciale i udvikling af CMS-hjemmesider og webshops, samt online markedsføring og egenudvikling af software. Webitall har 7 ansatte. Virksomheden har eksisteret siden 2001, og betjener kunder i hele landet indenfor web-løsninger. De nye kunder som overtages fra ProSEO vil blive betjent fra Esbjerg.

For flere oplysninger kontakt Jakob Lose, direktør for Webitall ApS på tlf. 26 74 40 53