Succes online

Webitall underviser 70 lokale virksomheder i succes online

Google og en række landsdækkende virksomheder har sat sig for at få landets små og mellemstore virksomheder til at blive bedre til at markedsføre sig online. I den forbindelse står Webitall for det lokale Succes Online-forløb i Esbjerg Kommune, hvor mere end 70 virksomheder har meldt sig til seminar-rækken. Webitall står for 3 seminarer: Sådan bygger du en god hjemmeside, Sådan får du flere kunder og Sådan skaber du mere trafik til dit website.

Målet med seminarrækken er at give virksomhederne en række konkrete værktøjer til at kunne optimere deres hjemmesider og online kommunikation, således at de får mere salg online uanset om man har en regulær webshop eller om man sælger konsulentydelser eller lignende.